Glade medarbejdere = attraktiv og effektiv arbejdsplads

Medarbejdertilfredshed - hvordan måler man det?

Medarbejdernes tilfredshed er vigtig for enhver HR-afdeling. Tilfredse medarbejdere arbejder nemlig bedre, og de forbliver typisk også loyale over for virksomheden længere. Men hvordan måler man tilfredshed?

Skrevet af Elisabeth Hvirring Larsen
HR

Det er vigtigt at kunne måle medarbejdernes tilfredshed. På den måde har man nemlig de bedste forudsætninger for at højne de ansattes engagement og løse eventuelle problemer. Det vil skabe en mere attraktiv arbejdsplads, en højere produktivitet og sandsynligvis en bedre bundlinje. 

Der er altså god grund til at blive klogere på, hvordan man måler medarbejdertilfredsheden. Vi har samlet 3 værdifulde tips:

1. Brug et spørgeskema

Der er ikke nogen tvivl om, at en-til-en-samtaler er guld værd, og de kan bestemt ikke erstattes af spørgeskemaer. Ikke desto mindre kan spørgeskemaer gøre det nemmere og hurtigere at indsamle en stor mængde data. 

Ensartede spørgeskemaer er lettere at overskue, sammenholde og uddrage konklusioner fra. Her kan man nemt sammenligne medarbejdernes svar og finde fællestræk, både når det kommer til tilfredshed og problemer. Endnu en fordel ved et spørgeskema er, at det kan udfyldes anonymt, hvilket kan give mere ærlige svar.

Du kan altså med fordel supplere en-til-en-møderne med smarte spørgeskemaer. Vi har udviklet vores eget produkt til formålet, nemlig Visma Engage. Visma Engage er en medarbejdertilfredshedsundersøgelse med en række velvalgte spørgsmål, der kommer hele vejen rundt om virksomheden. 

Undersøgelsen fokuserer på resultater, håndfaste løsninger og udvikling af dine medarbejdere. Derfor er den et super redskab til både at undersøge og skabe medarbejdertilfredshed.

2. Lav jævnlige undersøgelser

Mange virksomheder begår den fejl at undersøge medarbejdernes tilfredshed for sjældent. Det kan nogle gange betyde, at det faktisk er for sent - det er ikke muligt at rette op på mistrivslen, og man risikerer at miste en eller flere værdifulde medarbejder.

Det kan undgås med jævnlige undersøgelser. Her er det igen en stor fordel at benytte Visma Engage eller et lignende spørgeskema. Det kræver nemlig ikke det store at foretage en spørgeskemaundersøgelse, hverken når det kommer til tid eller penge.

Med hyppige undersøgelser af medarbejdertilfredsheden, kan du gribe problemerne, før de vokser sig for store. Du kan benytte indsigten og feedbacken til at forandre virksomheden til det bedre, så motivation, arbejdsglæde og tilfredshed øges.

3. Beløn medarbejderne med personalegoder

Personalegoder kan selvfølgelig ikke stå alene, når det handler om at skabe medarbejdertilfredshed, men de kan bestemt være et godt bidrag. Visma LogBuy er Danmarks største fordelsportal, hvor dine medarbejdere kan spare penge på alt fra god mad og vin til rejser og oplevelser.

Der er mange undersøgelser, der peger på, at personalegoder er en rigtig god investering, når det kommer til medarbejdertilfreds. Blandt andet kan vi se, at besparelser på dagligvarer er placeret på medarbejdernes top 5 over ønskede personalegoder. Desuden har Danmark sat forbrugsrekorder siden corona-epidemien, hvilket blot understøtter det faktum, at danskerne sætter stor pris på fordele og rabatter. 

Glade medarbejdere er produktive medarbejdere

Tilfredshed blandt medarbejderne er ikke bare nice to have. Medarbejdertilfredsheden har oftest en direkte indflydelse på produktiviteten og økonomien i virksomheden. Derfor er det også et oplagt sted at sætte ind for at få en endnu bedre bundlinje og en mere succesfuld forretning.

Det er egentlig ganske logisk, at glade medarbejdere også er mere produktive. Når man trives og er tilfreds, har man overskud og energi. Det gør det muligt at fokusere mere intensivt på arbejdet og skabe bedre resultater. Mistrivsel kan derimod have modsat effekt, hvori produktiviteten og kvaliteten af arbejdsopgaverne falder.

I øvrigt er det som medarbejder rart at føle, at HR-afdelingen og ledelsen tager éns trivsel alvorligt. Det skaber tryghed og glæde, at tilfredshed er en prioritet på arbejdspladsen. Derfor kan tilfredshedsundersøgelserne være med til at skabe mere loyale medarbejdere, som er motiverede til at levere et godt stykke arbejde.