Penge sparet er penge tjent!

Sådan sikrer du dit personale skattefrie personalegoder

Dine medarbejdere sætter pris på personalegoder. Det viser, at du sætter pris på dem. Du får også meget tilbage i form af øget motivation, arbejdsglæde og sociale relationer. Win-win!

Skrevet af Patrick T. Rasmussen
HR

Men der går skår af glæden, hvis medarbejderen skal beskattes af gavens værdi. 

I denne artikel fortæller vi, hvordan medarbejderen kan få hele gavens værdi ved at ryge ind under bagatelgrænsen. Vi kommer også ind på, hvordan forskellige goder beskattes forskelligt - ligesom der er særregler for julegaver.

Hvordan fungerer bagatelgrænsen?

Grundlæggende beskattes personalegoder. Men nogle goder skal kun beskattes, hvis de overstiger et vis beløb. Det beløb er bagatelgrænsen. 

Personalegoder kan deles op i to kategorier:

  • Arbejdsrelaterede goder
  • Private goder

Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder er 6.700 kroner årligt i 2023, mens den for private goder er 1.300 kroner årligt i 2023. Grænsen kan ændre sig fra år til år. F.eks. er begge grænser hævet med 100 kroner fra 2022. 

Det betyder, at hvis du giver dine medarbejdere en flaske vin til en værdi af 200 kroner, skal medarbejderne ikke betale skat af den, da vinens værdi er under 1.300 kroner. 

Det er væsentligt, at beløbet ikke nulstilles, når medarbejderen har modtaget en gode. Når medarbejderen har fået en flaske vin til en værdi af 200 kroner, er der 1.100 kroner op til bagatelgrænsen. Overskrides den, skal hele beløbet beskattes og ikke kun det beløb, der har overskredet grænsen. 

Her kommer et eksempel:

En medarbejder har i løbet af året modtaget følgende private personalegoder:

  • En flaske vin (værdi 200 kroner)
  • En æske chokolade (værdi 300 kroner)
  • Et årskort til museum (værdi 500 kroner)
  • Fitnessabonnement (værdi 600 kroner)

Den samlede værdi for de fire goder er 1.600 kroner. Derfor er bagatelgrænsen overskredet. Medarbejderen skal derfor beskattes af alle 1.600 kroner og ikke blot de 300 kroner, som grænsen er overskredet med.

En medarbejder har kun én bagatelgrænse, selvom vedkommende skulle have flere jobs.

Arbejdsrelaterede goder

De goder, som er relateret til medarbejderens arbejde kaldes arbejdsrelaterede goder. Det kan f.eks. være, at den ansatte arbejder i finansverdenen, og derfor har medarbejderen fri adgang til Børsen, som er relevant for arbejdet. Den værdi, som et abonnement på Børsen koster, er et arbejdsrelateret gode. 

Her er en liste over andre normale arbejdsrelaterede goder:

  • Vaccinationer - for at mindske sygdom og manglende produktivitet
  • Test af virksomhedens produkter
  • Gratis mad og drikke i særlige anledninger

Reglerne for arbejdsrelaterede goder er igen, at det samlede beløb for alle goder i løbet af året skal lægges sammen.

Private goder

Private personalegoder er de goder, som ikke relateres til arbejdet, men gives som gave, belønning eller tak. Nogle er de mest almindelige private goder er:

  • Blomster
  • Alkohol
  • Chokolade
  • Fødselsdagsgaver
  • Årskort (Ikke arbejdsrelaterede abonnementer)

Som nævnt i det tidligere eksempel, må den samlede værdi af disse goder ikke overstige 1.300 kroner årligt, hvis goderne skal omfattes af bagatelgrænsen.

Hvordan udregnes godernes værdi?

Goderne skal værdiansættes til markedsprisen. Det er den pris, det vil koste medarbejderen selv at erhverve sig den pågældende ting. 

Så hvis det koster medarbejderen 229 kroner at købe den æske chokolade, som vedkommende har fået i gave fra virksomheden, skal værdien ansættes til 229 kroner.

Hvem har ansvaret for at indberette til SKAT?

Hvis værdien af de arbejdsrelaterede eller private goder overstiger bagatelgrænsen, er det medarbejderen selv, der står for at indberette hele beløbet til SKAT. 

Arbejdsgiveren har dog ansvaret for at indberette til SKAT, hvis den enkelte godes værdi overstiger bagatelgrænsen.

Særlige regler for beskatning

Der er få særregler, når det kommer til beskatning og bagatelgrænser. Der er goder, som er skattefrie og ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Dertil er der en særregel for julegaver.

Skattefrie goder

Disse goder er skattefrie for medarbejderen og skal derfor ikke medregnes i bagatelgrænsen:

  • Mærkedagegaver - hvis værdien passer til modtager/givers økonomi
  • Julegaver op til 900 kroner
  • Personalerabat - såfremt rabatten ikke overstigen avancen
  • Billetter til sport, zoo osv., såfremt arbejdsgiveren er sponsor
  • Periodekort til bus og tog til/fra arbejde
  • Uddannelsesudgifter og transport til/fra uddannelsessted
  • Fri parkering
  • Syge- og ulykkesforsikring med dækning op til 500.000 kroner

Særregler for julegaver

Julegaver tæller som udgangspunkt for en privat personalegode, der er omfattet af reglerne. Men da julegaverne gives sidst på året, kan bagatelgrænsen nemt overskrides. 

Derfor beskattes julegaver med en værdi op til 900 kroner ikke - heller ikke selvom det samlede beløb overstiger 1.300 kroner. Dermed kan julegaven “trækkes” fra regnskabet og stå som en selvstændig, skattefri gode til medarbejderen.

Kontanter og nogle gavekort beskattes

Pengebeløb er ikke omfattet af bagatelgrænsen og skal altid beskattes. 

Når det kommer til gavekort, er det en vurderingssag. Kan gavekortet ombyttes til kontanter, vil gavekortet også være skattepligtigt. Det gælder bl.a. elektroniske gavekort. 

Men gives gavekortet som en tingsgave - et såkaldt naturalie-gavekort vil det være skattefrit. Her er det dog en forudsætning, at gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter, men kun kan bruges til den ydelse, som gavekortet lyder på. 

Gives et elektronisk gavekort som er meget specifikt eller begrænset, vil skattemyndighederne ofte stadig beskatte det, e-gavekort sidestilles med kontanter. 

Derfor er det mest optimalt at give fysiske gavekort, der ikke kan ombyttes til kontanter.