Positivt arbejdsmiljø = positive medarbejdere

Tips til at fremme et positivt arbejdsmiljø

Et positivt arbejdsmiljø er ikke bare behageligt at være en del af. Det er også en forudsætning for at tiltrække og fastholde dine medarbejdere - og så optimerer det som oftest også produktiviteten.

Skrevet af Elisabeth Hvirring Larsen
HR

Vidste du, at ledigheden er lavere, end den har været i mere end 12 år? Den er helt nede på 2,5%, hvilket betyder, at det er ekstra vigtigt at gøre en indsats for at skabe et positivt arbejdsmiljø. Hvis din virksomhed skal være attraktiv for (nye som gamle) medarbejderne, er et godt arbejdsmiljø alfa og omega.

Det kan du skabe på flere forskellige måder. Nedenfor får du en række gode tips, som du med fordel kan implementere.

Spred glæde med medarbejdergoder

I 2023 konkurrerer virksomheder nærmest om medarbejderne. Derfor skal der også noget ekstra til for at gøre din virksomhed attraktiv. Det kan du blandt andet gøre ved at tilbyde dine medarbejdere nogle populære goder, der gør arbejdspladsen bare lidt bedre. 

I denne forbindelse er et abonnement på Visma LogBuy helt oplagt. Vi er nemlig Danmarks største rabatportal. Når de har Visma LogBuy som personalegode, kan de spare store summer på alt fra mad og vin til tøj, sko, rejser og oplevelser. De kan endda spare penge på renovering og indretning af bolig og have.

Men kan det nu også betale sig? Ja! Undersøgelser viser faktisk, at besparelser på dagligdagsprodukter er på medarbejdernes top 5 over foretrukne personalegoder. Du rammer altså med alt sandsynlighed rigtigt, hvis du tager initiativ til at glæde medarbejderne med vores rabatportal.

Skab rammer for gode relationer 

For de fleste af os er kollegerne nogle af de mennesker, vi ser allermest. Derfor er det også helt essentielt for arbejdsglæden - og livskvaliteten generelt - at vi har nogle gode relationer på arbejdet. Det kan du, som HR-ansvarlig, være med til at skabe.

Her er der en række områder, hvor du kan sætte ind. Gode relationer kan både skabes ved hjælp af professionelt samarbejde, fælles frokost og sociale sammenkomster. Pointen er, at medarbejderne har noget med hinanden at gøre og kommer hinanden ved.

Måske skal der eksperimenteres lidt for at finde frem til den helt rigtige formel. Eksempelvis kan det være værd at afprøve mobilfri frokost eller ugentlige fredagsbarer. Det kan også være, at der skal en særlig teambuilding-dag til, for at ryste medarbejderne sammen.

Giv noget af jer selv 

På arbejdspladser kan der være en tendens til, at de uformelle samtaleemner bliver en smule overfladiske. Det er ikke nødvendigvis, fordi man ikke har noget at snakke om. Snarere kan det være, fordi man ønsker at bevare et professionelt forhold.

Imidlertid kan det være fint at give noget af sig selv i samtalerne med kollegerne. Det kan nemlig skabe dybere og mere meningsfulde bånd SAMT en følelse af fællesskab. Ultimativt giver det hver enkelt medarbejder en følelse af tryghed, fordi der er plads og rum til at være sig selv. Du kan med fordel være det gode eksempel, der sætter tonen for en mere personlig samtale. 

Nogle arbejdspladser vælger også at skabe nogle rammer for aktiviteten - fx i form af en kort runde til frokost, hvor man deler en smule af det, der fylder for én privat. Det skal selvfølgelig være en behagelig oplevelse for alle, hvorfor det bør være ganske frivilligt, hvad og hvor meget man ønsker at dele. 

Pas på at positiviteten ikke kammer over

Det er guld værd at fokusere på at skabe et positivt arbejdsmiljø. Men ikke desto mindre kan positiviteten også kamme over og blive til såkaldt “toksisk positivitet”. Det bliver den, hvis der ikke er plads til, at man kan få luft for bekymringer og frustrationer.

Et arbejdsmiljø, som i sandhed er positivt, gør altså plads til det hele - det positive og det negative. Det skaber et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler, at de kan være ærlige omkring både opture og nedture.

Det kan også være med til at skabe bedre resultater, fordi man faktisk kan tale åbent og konstruktivt om problemer, der skal løses. Derfor er det altså vigtigt at huske, at man ikke skal fremtvinge positivitet for enhver pris.